side 1 -2 - 3  Gamle postkort og nye billeder Til Mønsiden forside

STEGE - Møns "hovedstad"

STEGE BY's SEGL

På havnen i Stege står denne vejviser med navnene på Steges venskabsbyer i Finland, Norge, Sverige og Tyskland.  Men allerede fra gammel tid har Stege været en by med mange forbindelser til hele norden.  Fra havnen var der også forbindelser både til København og til flere af byerne i området og til udlandet.  I dag er det mest fritidssejlerne som bruger den før så travle trafikhavn.
 

 

Udsigten  over Stege Havn  fra toppen af olietanken på den nu nedlagte sukkerfabrik.
   
   
Profilen af de store sukkersiloer og de to høje fabriksskorstene set fra Langelinje, nedenfor Stege Sygehus.
Historier fra det gamle Stege  
BIOGRAFEN

PRINSESSEN I STEGE TUGTHUS

FRA LATINSKOLE TIL SYGEHUS

HAVNESLOTTET

 STEGE BORG

MØLLEPORTEN

GAMLE POSTKORT FRA STEGE

HOTEL MØN
 
Stege er øens eneste købstad med privilegier tilbage fra 1268.  Indbyggertal omkring 4000 eller godt en tredjedel af kommunens samlede befolkning. I den østlige ende af byens hovedgade, Storegade, finder man Mølleporten, som sammen med voldanlægget udgør Danmarks bedst bevarede befæstningsanlæg fra middelalderen. Stege Kirke, eller St. Hans Kirke er Danmarks største købstadskirke.
 

Udsigten i dag "froa Neble Banke" -

STÆJE

Digt på  (vest)- mønsk dialekt af Laurits M. Larsen

Naa ma’ froa Neble Banke ser ner øver Stæje, saa ser ma’ der dend gamle By væ’ det ”lelle Nor”, som ma’ soue dend i fordoms Dave; ja, som a’ Slæter ka’ høvse tæbave:  en By, der poue Høgge æ’ stouer.

Døv gamle By mæ’ denne røde Tave mæ’ Vaallene aa senne dyve Grave, aa Taared, vour Kon Frærek Syvtal stour.  mæ’ denne smale høggelie Smøjer aa Stræder, mæ’ Fortov, vour ma’ døjer mæ’ aa møde hverare, naa’ ma’ gour.

Ja, Mølleporting moue vi høvse poue, faa dend æ’ jo en Atraksjon som foue.  Den æ’ let snæver tæ’ vour nye Tid . . . Da dend ble’ bøgged, tænkte engen poue, a’ der sku’ stoure Rutebiler goue Inggang, saa vaa dend laved mere vid.

Aa saa hoar vi jo Skydevænged, der æ’ høggelit aa roart aa loue sæ’ ner.   Det legger kønt yv tæ’ dend aavne Sø.  Aa Promenaden dend æ aasse smaak.  Ja, oae Seværdigheder hoar smæ’ Stæje naak.  En værdig Køvstad tæ’ dend skjønne Ø.
   
Oprindelsen til navnet Stege er uvis - flere af de som har skrevet om Møn mener navnet stammer fra det gamle ord "stieke" og viser til det vern af pallisader som har stået rundt Stege Borg.  Paludan mener ordets oprindelse skal søges i det gotiske "Stäke" som betyder lille sund, et smalt vandløb, ligesom Stäkaborg i Østgotland og Stegeholm i Smaaland. Videre er der navnet Stige ved udløbet af Odense Å, Stegeøerne ved Bogense og flere andre steder.  En anden oprindelse menes at henføre til de stager, eller pæle byen har været bygget på og endeligt er der også en teori om at bynavnet er udledt af mandsnavnet Stig, uden at man har kunne knytte navnet til en bestemt person.

Men byens oprindelse fortaber sig i en meget fjern fortid, en mulighed  er at  den er vokset op omkring Stege Borg (Slot) da historien nævner slottet tidligere end byen.     

F. Bojsen skriver i  "Stege Bys Bog" (udk.1902) om Steges oprindelse: Vi må da først erindre at Stege by ikke er født som købstad; den tilhører ikke de byer som er voxet frem af en oprindelig selvejende landsby.  Det umiddelbart omgivende land tilhørte i Valdemarstiden kongen, og dette har utvivlsomt også været tilfælde med selve den grund i slottets umiddelbare nærhed, hvor byens første anlæg fandt sted.  Den befæstede plads ved indløbet til Noret (Keldbybugt) kan spores tilbage til begyndelsen af det 12te århundrede.
Bojsen omtaler også et fiskerleje "tæt nord for "Stæket"" som opstod i forbindelse med det store sildefiskeri, der tog sin begyndelse omkring 1200-tallet.  Dette fiskerleje havde sin bådeplads ved "Djufsbro" (Dybsbroen), et navn vi i dag genfinder i gadenavnet "Dysbrostræde".   Her blev der senere bygget en skanse til forsvar af havnen og fiskerlejet har derfra udbredt sig mod nord, langs Langestræde hvor fiskernes gildehus blev bygget.  Dette gildehus blev efter 1250 indviet til fiskernes helgen, St. Erik - den myrdede Erik Plovpenning.

Dette gilde har sandsynligvis været den første form for "bystyrelse" i det som senere hen skulle blive til købstaden Stege.

Steges købstadsrettigheder:

Erik Plovpenning
Helt præcist når Stege fik sine rettigheder som købstad er ikke fastslået med sikkerhed, det ældste dokument man kender omkring Stege er et brev fra Erik Glipping fra 1268 hvor kongen stadfæster beboernes adgang til kongens skove og græsgange.

Udsigten fra Støvvasen mod Stege - 1865 -  

Udsigten fra Støvvasen mod Stege -  2003 -
   
Det ældste kendte bykort over Stege.  ca. 1670 - fra Peder Hansen Resen: Atlas Danicus.
   

Kilder: F. Bojsen. Møns Historie -  Børge Janssen, Kongelig naade, 1905. J. Jensen., Historisk-topografisk beskrivelse over Møen, 1866.

 side 1 Gamle postkort og nye billeder Lidt byhistorie Mølleporten Tugthuset Stege Kirke Havnen Biografen Til Mønsiden forside