Tilbage til Møns-siden Hvornår var det nu det var?

Borge og slotte på Møn gennem historien
"Fabler er tit fostermødre for den fineste sandhed"
Den centrale plads Møn har haft gennem Danmarks-historien, ikke mindst på grund af sin geografiske beliggenhed har gjort øen til hjemsted for mange markante personligheder.  De ældste historiers oprindelse fortaber sig i sagntågerne og norrøn mytologi.  Der har gennem tiderne vært mange befæstninger af forskellig art rundt om på øen.  Endnu i dag kan man mange steder se sporene efter disse, men mange er forsvundet og man kan i dag dårlig nok påvise den nøjagtige beliggenhed.  
STEGE BORG   (Også kaldet Stegehuus)
Det mest kendte slot på Møn, er nok "Stege Borg"  som lå på en lille ø omtrent der hvor Stege Skibsværft ligger og på det område hvor tidligere DLG havde sit siloanlæg.  Et område hernede ved havnen omtales af F. Bojsen (1) som "Slotsnakken".   Dette slots historie kan føres tilbage til 1300-tallet eller måske endog tidligere.  Af befæstning om Stege by er i dag bevaret voldanlæggene og byporten "Mølleporten".  Ved udgravning på området i 2001 fandt man rester af havneanlæg som dateres tilbage til Erik Klippinge's tid.   Også Kong Valdemar den store har haft tilknytning til borgen, som også i tidligere tider i følge sagn, har været kaldt "Valdemarsslot". I følge Bojsen kan der imidlertid være tale om en forveksling af navne, i det der efter år 1404 var en lensmand på Stegehus ved navn Valdemar med slægtsnavnet Bydelsbak.

   Det rekonstruerede kort viser Stege i borgens    senere tid.   Ill. fra Skalk nr.4/1980.


"Stege slot haver fordum ligget ved byens søndre side, hvor voldstedet viser kendetegn til stærke mure og tårne, blandt hvilke sidste var et særdeles stort, som kunne ses langt fra i Østersøen" - Sådan fortæller Erik Pontoppidan om borgen i sit "Danske Atlas" fra 1767.  Men der er meget lidt man ellers ved om Stege Borg.  I en artikel i tidsskriftet Skalk (nr.4-1980) har Svend Nielsen forsøgt at beskrive borgen på baggrund af de forskellige undersøgelser der er gjort de senere år.

Den ældste tegning af borgen er nok billedet i Stege bys segl, fra 1519, hvor man kan se en borg med tre tårne, men den må nok betragtes mere som en heraldisk konstruktion end en autentisk gengivelse af borgen.
Borgen kan meget vel ha givet navn til byen, i det ordet "Stikæ" i middelalderen betød en i vandet neddrevet pæl.  Disse pæle, som var pladseret skråtstillet, foran borgen,  tjente som sejlspærring.  Under dykkerundersøgelser i Stege Nor i 1980 fandt man flere af disse nedrammede stolper. Denne spærring har måske været en del af forsvarsringen omkring "Gammelborg" ved norets inderste vig.  Navnet Gammelborg antyder høj alder og  måske har denne borg været Stegeborgs forgænger skriver Svend Nielsen.
I mange år har man nede ved skibsværftet kunne se en mur som på folkemunde har fået navnet "Stegeborgs ruin". Dette bygværk er rejst af en murerlærling  (senere murermester i Næstved) ved navn Peter Ladefoged i 1926-27 sandsynligvis på opfordring av den daværende ejer af grunden, købmand Lang.  Stenene som er brugt er nok med stor sandsynlighed fra Stege Borg, i det der er tale om munkesten, som man også under udgravninger i området har fundet store mængder af.  Noget taler imidlertid for at der også før denne "restaurering" fandtes rester af borgen på stedet, da man i P. Groves "De danske øer. Illustreret rejsehaandbog" fra 1871, kan læse følgende:Valdemar I eller Svend Grathe skal have anlagt Stegehuus eller Stegeborg, som senere udvidedes og forstærkedes under Valdemar Atterdag, og hvoraf der endnu findes nogle faa Levninger i en privat have i nærheden af havnen, paa hjørnet af den Gade, der fører langs Noret.

Som før nævnt ved man ikke hvor gammel borgen er.  Måske var det en af de danske borge som på Valdemar den stores tid opførtes til værn mod venderne, men der er intet bevis herfor. De ældste kilder der omtaler borgen er fra midten af 1200-tallet. Selve borgen er totalt væk og kun i undergrunden har man fundet rester som kan fortælle en smule om dette en gang så mægtige anlæg. Borgholmen er for længst blevet landfast, men  den nøjagtige pladsering af borgen kan man efter de udførte udgravninger påvise med rimelig sikkerhed, dog er de fundamenter der blev afdækket i det begrænsede udgravningsfelt kun en mindre del af anlægget, nemlig den del der har vendt mod det faste land.  

Forsøgsvis rekonstruktion af palisadeborgens nordfront med port og bro over til fastlandet.  De skråt fremludende pæle ude i vandet har skulle holde uvedkommende skibe på afstand.

Tegning af Niels Munk.

Rekonstrueret snit gennem holmens nordbred på palisadeborgens tid.

Ill. fra Skalk.

Forsøgsvis rekonstruktion af teglstensborgens nordfront, som i forhold til palisadeborgen er rykket nærmere land.  Under muren ses buleværket, der har sikret holmens bred.

Tegning: Niels Munk - Skalk.

Rekonstrueret snit gennem holmens nordbred på teglstensborgens tid.  Placering af muren er usikker.

Ill. fra Skalk nr.4/1980

Stege Borg fik en meget dramatisk endeligt.   Høvedsmand på borgen fra 1505 var Anders Bille, som ved at slutte sig til Frederik 1. ved dennes tronbestigelse i 1523 kom i modsætningsforhold til Stege bys borgere, der holdt med den landflygtige Kristian 2.  Ved udbruddet af Grevens fejde i 1534 søgte Bille til København, og i hans fravær gik Stegeborgerne ind i slottet, som de sprængte i luften og nedbrød det hele på nær ladegården.  Denne dåd kom til at koste flere  Stege-boere livet.  Da den nye konge, Kristian 3. var blevet herre over situationen, rykkede han ind i Stege og arresterede og henrettede hovedmændene.  Kongen havde planer om genopførelse af borgen, men disse kom aldrig til udførelse.  Man kan vel nok regne med at resterne af borgen er blevet fjernet og de anvendelige materialer genbrugt rundt om på øen.  
 Carit Etlar har  beskrevet episoden i novellen "Dommedag på Stegeborg".
 

På denne måde vises de sørgelige rester af det stolte Stege Borg i J.Jensens bog: Historisk og topografisk beskrivelse af Møn, udg. i 1866.

 

Teksten om Stege Borg er for en stor del baseret på en artikel fra tidsskriftet Skalk,nr.4, 1980, skrevet af Svend Nilsen. Tegninger gengivet med velvillig tilladelse af tidsskriftet Skalk.  Øvrig litteratur om emnet: Vilh. la Cour: Danske borganlæg. Kbh. 1972 - Antikvariske studier 2. KBH.1978 - 

De ældste beretninger om befæstninger på Møn finder man i sagnet om "Kæmpen Upsal" også kaldet "Klintekongen"  Der er i litteraturen nævnt flere befæstninger, borge og slotte på og omkring Møns Klint.

En hel del af de forsvundne borge er muligvis revet ned i det 1400 århundrede, en del af dem som et resultat af Kong Valdemars opgør med de mange oprørske adelsmænd - andre er nok gået til under de mange kampe der har fundet sted gennem århundrederne  og man kender lidet eller intet til dem.  Man kender navne som Elmelunde, Koxeby, Huneborg (v. Hunosøen), Gammelborg (v. Slotshøj), Nyhus, Holmegård, Katborg (v. Askeby), Klinteslottet.

KOXEBY SLOT.    Dette slot var beliggende ved Dame på Vest-Møn, og de eneste minder om det i dag er navnet og et lille vej-stykke der bærer det stolte navn "Kokseby Slotsvej".  Paludan (2) omtaler en Grethe Rebers som skulde ha boet på slottet og som "ved troldom" havde samlet sig stor rigdom og derfor blev brændt. Der er omtalt et retterting i København i 1462.   Hvordan slottet så ud og på hvilket tidspunkt det blev revet ned vides ikke. På en mark i nærheden af Kokseby Mølle har man fundet rester af murværk som kan give et fingerpeg om beliggenheden.

Udsigten fra Damme Kro mod Kokseby Mølle.  Til venstre for møllen et sted låg Koxeby Slot.

Denne lille gadestump kallet "Kokseby Slotsvej er i dag det eneste minde om at der en gang på bakken ovenfor lå et rigtigt slot.

ELMELUNDE SLOT.   Dette er også et af de mange slotte på Møn hvor der i dag kun er historien tilbage.  J. Jensen omtaler slottet i sin bog fra 1866.  Slottet omtales i skrifter fra 1200-tallet, og skal i flg. Jensen ha tilhørt Biskop Absalon eller måske Roskilde Bispestol, som på et tidspunkt ejede meget gods på Møn.  Slottet har været bolig for flere af lensmændene på Møn, blandt andet af Corfitz Ulfeldt, der var gift med Christian 4.s datter, Leonore Christine.   Ved reformationen, 1536, er ejendommen overgået som krongods, og ved ophør af garderindkvarteringen i 1697 er der af slottets jorder dannet 8 bøndergårde.   Slottet blev sandsynligvis ødelagt under Grevens Fejde, og beliggenheden kender man ikke med sikkerhed.  Dog er der ved udgravninger på og ved kirkegården fundet levninger af murværk som kan indikere en beliggenhed lige i nærheden af der  Elmelunde kirke ligger i dag.(3)

 

Noter: 1) F. Bojsen, forfatter til Møns historie I - IX  2) Paludan, sognepræst i Fanefjord, forfatter til Møns Historie i to bind.(3) J. Jensen: Historisk-geologisk oversigt over Møen.