1348: |
Kong Valdemar bruger fortjenesten fra salg af
Estland til at købe |
1376: |
21. januar - pantsættes flere danske landskaber
og bl.a. Møn af Meklenborgeren Albrecht, som "konge af Danmark" til de
Holstenske Grever for at disse skulde hjælpe ham til tronen. |
|
|
1510: |
Købstaden Østerborg (i dag
Borre) bliver i maj måned angrebet af en flåde
fra Lybæk som gør landgang og plyndrede og brændte. Borre Kirke blev ved
denne anledning brændt - bjælkeloft og træværk ødelagt så kun murene stod
tilbage. |
1625: |
En voldsom stormflod hærger hele området
Lolland/Falster og Møn, og udslettede landsbyen
Brøndehøje fulstendigt. |
1658: |
Møn bliver okuperet av svenske tropper og
udplyndret. Den svenske konge udskrev mandskaber til sin hær. 300 unge mænd
blev tvunget i svensk krigstjeneste. |
1659: |
Den svenske konge Karl
Gustav den 1.forlanger tre gange under trusler, levnedsmidler til sin hær, men
mønboerne nægtede og sendte i stedet for det hele til København. Til
gengæld sendte Kong Frederik et kompagni til hjælp. Svenskerne angriber
for anden gang Møn - 1000 svenske soldater forsøger landgang over isen ved
Ulvsund juleaften, men bliver slået tilbage af Møn-boerne. Sidst i
januar forsøger oberst Ascheberg med 3000 mand at gå i land ved Koster, men
bliver slået tilbage. pfalzgreve Schulzbach forsøgte to gange uden held
at angribe. Anden gang ved Grønsund Færgegaard hvor hans styrker blev slået
tilbage af bønderne. Hans tredie angreb gik over Bogø, hvor en mand ved
navn Ole Sværke, fra Stubbekøbing, viste ham vadestedet til Møn. Imens
blev Aschebergs styrker sat i land ved Koster. Efter hårde kampe ved
Store Dame og Koster, gik de svenske styrker til angreb på Stege og overvandt
de mønske styrker og resterne af Kong Frederiks kompagni. Efter et 1/2 års
belejring måtte Møn overgive sig til de svenske tropper som hærget og plyndret
over hele øen. |
1685: |
 |
von Plessen, af Møn-boerne kaldet "Den onde Ples", kommer
til Møn med sin hestegarde og holder øen i et jerngreb de næste 12 år.
Se også (Mølleporten) |
|
1740: |
3. pinsedag, natten mellem 7. og 8. juni
nedbrænder 15 huse og gårde i Stege. Rådhus og Apoteket nedbrænder også.
Vidner mener at kunne fastslå at branden startede på apotekets loft og bredte
sig derfra til Rådhuset (nu Fogs Gård (tidl. Carøes Gaard). Branden gav
anledning til anskaffelse af Steges første brandsprøjte. Endvidere blev der
indskærpet at der i fremtiden kun måtte bruges egetømmer til bindingsværk.
Storbrande nevnes også i årene 1761, 1772 og 1774. |
1774: |
Storbrand lægger Dybsbrostrædet. Langstrædet og
Dragestrædet i aske. Branden menes at ha startet i Dybsbrostrædet hos en
Kormand, hvor der blev smeltet svovl til svovlstikker. |
|
|
1783: |
Der oprettes skole for 40 børn i Keldbylille |
|
|
1894: |
Det første elektriske lys tændes på Møn på
Holme Saftstation. |
1943: |
|
1965: |
|
1968: |
Stege fejrer i maj måned dette år 700-års
jubileum som købstad
Sammenlægning af kommunerne på Møn til en kommune.
Nyord bliver landfast med Møn ved
indvielse af broen mellem Nyord og Ulvshale. |
1984: |
Marienborg Slot
rives ned. |
1985: |
 |
Farø-broerne bliver indviet
og giver direkte adgang fra motorvejen til Møn over Farø
og Bogø. Farø forbindes med Bogø med en
demning. |
|
|
|
1999:
|
|
|
|
|
|