Til Møn-siden Til forsiden
Hvornår var det nu det var?

MØN i Danmarkshistorien og historien om MØN:

Møn er tit nævnt i Danmarkshistorien i forskellige sammenhæng - angreb, plyndringer, pantsætninger og udnyttelse under forskellige konger og deres undergivne er træk der stadigt går igen i historien, men også på mange andre områder har Møn skrevet sit navn ind i historien. Mange mennesker som har haft indflydelse på landets styre og udvikling eller deres aner stammer fra Møn.  .  En fuldstændig oversigt over alle disse begivenheder er nok næsten umuligt å sætte op, men ved hjælp af forskellige bøger forsøger jeg her at gengive nogle hovedpunkter i øens omtumlede historie.  Der kan måske være tvivl om nogle af tidsangivelserne eller navne.  Oplysninger som kan rette disse fejl, eller tilføre siden ting der er overset eller glemt, modtages gerne. Helt færdig bliver denne side aldrig. Historien fortsætter - også efter at vi selv er blevet historie.

Der er lagt hyperlink ind til specialsider som findes om de enkelte steds- eller person-navne.  Ellers henvises til Lokalhistoriske Samlinger som man finder på Møns Museum og til Møns Bibliotek.

Som kildemateriale er bl. andet brugt F. Bojsen's Mønshistorie - historiske romaner af flere forfattere - hjælp fra lokale historisk interesserede og gamle aviser.

 

1348: Kong Valdemar bruger fortjenesten fra salg af Estland til at købe 
1376: 21. januar - pantsættes flere danske landskaber og bl.a. Møn af Meklenborgeren Albrecht, som "konge af Danmark" til de Holstenske Grever for at disse skulde hjælpe ham til tronen.
1510: Købstaden Østerborg (i dag Borre) bliver i maj måned angrebet af en flåde fra Lybæk som gør landgang og plyndrede og brændte.  Borre Kirke blev ved denne anledning brændt - bjælkeloft og træværk ødelagt så kun murene stod tilbage.
1625: En voldsom stormflod hærger hele området Lolland/Falster og Møn, og udslettede landsbyen Brøndehøje fulstendigt. 
1658: Møn bliver okuperet av svenske tropper og udplyndret. Den svenske konge udskrev mandskaber til sin hær. 300 unge mænd blev tvunget i svensk krigstjeneste.
1659:  Den svenske konge Karl Gustav den 1.forlanger tre gange under trusler, levnedsmidler til sin hær, men mønboerne nægtede og sendte i stedet for det hele til København.  Til gengæld sendte Kong Frederik et kompagni til hjælp.  Svenskerne angriber for anden gang Møn - 1000 svenske soldater forsøger landgang over isen ved Ulvsund juleaften, men bliver slået tilbage af Møn-boerne.  Sidst i januar forsøger oberst Ascheberg med 3000 mand at gå i land ved Koster, men bliver slået tilbage.  pfalzgreve Schulzbach forsøgte to gange uden held at angribe. Anden gang ved Grønsund Færgegaard hvor hans styrker blev slået tilbage af bønderne.  Hans tredie angreb gik over Bogø, hvor en mand ved navn Ole Sværke, fra Stubbekøbing, viste ham vadestedet til Møn.  Imens blev Aschebergs styrker sat i land ved Koster.  Efter hårde kampe ved Store Dame og Koster, gik de svenske styrker til angreb på Stege og overvandt de mønske styrker og resterne af Kong Frederiks kompagni. Efter et 1/2 års belejring måtte Møn overgive sig til de svenske tropper som hærget og plyndret over hele øen.
1685:
von Plessen, af Møn-boerne kaldet "Den onde Ples", kommer til Møn med sin hestegarde og holder øen i et jerngreb de næste 12 år.  Se også (Mølleporten)
1740: 3. pinsedag, natten mellem 7. og 8. juni nedbrænder 15 huse og gårde i Stege.  Rådhus og Apoteket nedbrænder også.  Vidner mener at kunne fastslå at branden startede på apotekets loft og bredte sig derfra til Rådhuset (nu Fogs Gård (tidl. Carøes Gaard).  Branden gav anledning til anskaffelse af Steges første brandsprøjte. Endvidere blev der indskærpet at der i fremtiden kun måtte bruges egetømmer til bindingsværk.  Storbrande nevnes også i årene 1761, 1772 og 1774.
1774: Storbrand lægger Dybsbrostrædet. Langstrædet og Dragestrædet i aske.  Branden menes at ha startet i Dybsbrostrædet hos en Kormand, hvor der blev smeltet svovl til svovlstikker.
1783: Der oprettes skole for 40 børn i Keldbylille
1894: Det første elektriske lys tændes på Møn på Holme Saftstation.
1943:
30.maj - Dronning Alexsandrines Bro, mellem Kalvehave og Koster,  indvies og giver for første gang mulighed for Mønboerne at køre til Sjælland.

Bogø forbindes med Møn ved Bogødemningen

1965:
Havneslottet i Stege rives ned.
1968: Stege fejrer i maj måned dette år 700-års jubileum som købstad

Sammenlægning af kommunerne på Møn til en kommune.

Nyord bliver landfast med Møn ved indvielse af broen mellem Nyord og Ulvshale.

1984: Marienborg Slot rives ned.
1985:
wpe9.jpg (16859 byte) Farø-broerne bliver indviet og giver direkte adgang fra motorvejen til Møn over Farø og Bogø.  Farø forbindes med Bogø med en demning.
1999:
Klintholm Slot rives ned.