Til Stege-siden Til Møn-siden Til Møn-kortet Til forsiden
   
Møn og film:
   
Med sin skønne og specielle natur, har Møn også flere gange leveret baggrund til forskellige filme og tv-prduktioner.
Chatollets hemmelighed

Dramaet paa Møens Klint

Instruktør Hjalmar Davidsen

Manuskriptforfatter Carl Th. Dreyer

Fotograf Louis Larsen

Det var Nordisk Film Co.,  der stod for optagelserne under ledelse af Hjalmar Davidsen.  Skuespillerne var Åge Føns, Lau Lauritsen senior og Else Spangen.  Filmholdet kom til Møn juli 1913, og medbragte bl.a. 2 biler og 3 rideheste.

Locations bl.a. Sønderby Bakke, Sønderby Kro, Klinteskoven og Klinten.

Dette var den første film optaget på Møn, og den sidste film der blev vist i den gamle biograf i Møllebrøndstrædet, og den trak efter sigende fulde huse i flere dage. 

Biografpremiere 19/9-1913 Kosmorama, København.

Klik på programmet. (vises i PDF)

Pigen fra Palls

Stort Folkeskuespil i 4 akter - 75 afdelinger

I 1917 var Nordisk Film igen på Møn - denne gang for at indspille filmen "Pigen fra Palls"

Instruktør, og manuskriptforfatter var Eduard Schnedler-Sørensen

Fotograf Johan Ankerstjerne

I hovedrollerne Emil Helsengreen og Karen Sandberg.

Filmen er på 1468 meter - 35mm -1,33 sort/hvid stumfilm.

Filmen har også titler på flere sprog, to på tysk, engelsk, fransk, spansk, hollandsk, norsk, svensk.

Filmen havde premiere den 27/12 - 1917 i Victoria-Teateret.

Klik på programmet (vises i PDF)

Premiere på Møn i Stege Biograf fandt sted den 16.11.1917

Se avisomtaler og anmeldelser:


DAARSKAB, DYD OG DRIVERTER

er navnet på en film indspillet i 1923 med  Madsen og Schenstrøm, bedre kendt  som "Fyrtårnet" og "Bivognen".

Optagelserne blev gjort dels omkring Hunosøen og dels ude ved Møns Klint.  Instruktør var Lau  Lauritzen.

Medvirkende:

Carl Schenstrøm: Fyrtaarnet, omrejsende fotograf

Harald Madsen: Bivognen, omrejsende fotograf

Stina Berg: Mor Hulda

Grethe Rutz-Nissen: Grethe

Gorm Schmidt: Erik

Victor Montell: Poul

Viggo Wiehe: Greven

Svend Melsing: Grevens søn.

Instruktør Lau Lauritzen - Manuskript A.V. Olsen - Fotografer: Hugo J. Fischer og Carlo Bentsen.

Filmen havde premiere 29/9-1923 i World Cinema.  

Genudsendt i 1935 i tonefilmversion, med eftersynkronisering af Holger Madsen.  Repremiere 8/4-1935 i Boulevarden, Odeon og Roxy.

Møns Folkeblad bragte følgende omtaler af optagelserne:

9/7-1923

Skal der filmes på Møn?

Med eftermiddagsskibet ankom i dag til Stege de landsberømte film-skuespillere Harald Madsen og Schenstrøm, der er blevet berømte som "Fyrtårnet" og "Bivognen", samt Gorm Schmidt, instruktør Lauritzen og en lille norsk dame fra Norge, og drog i bil ad klinten til.

12.7.1923

KLINTEFILMEN

Til glæde for alle Hunosøgaards gæster, filmedes der i gaar i haven ved Hunosøen.  "Fyrtårnet" agerede vildmand og sprang omkring i adamskostyme kun iført et faareskind og bemalet som en tatoveret.  Damerne var helt vilde efter at fotografere ham.  Den svenske filmkunstnerinde Stina Berg har ogsaa givet et nummer derude, hun "styrtede" i vandet fra klintens top.  I dag ankommer der en snes smaa balletdamer og filmøser, som skal danse elverpigedans omkring Sommerspiret, og lave vandpantomime.  Hele koret under anførsel af selveste direktøren for Palladium, hr. Svend Nielsen, blev kørt til Hunosøgaard i Kanstrups nye Skovbil.

 
14/8-1923

Vildmanden fra Hunosøgaards have

Paa "Palladium" har Lau Lauritzen i disse dage lagt sidste haand  paa dette aars to fyrtaarns- og Bivogns-film og staar nu foran sin næstsidste film i denne sæson.  "Ekstrabladet" meddeler, at i den lige afsluttede film optræder fyrtaarnet alias Schenstrøm, bl.a. som vildmand, hvad der dog ikke må udlægges, som om instruktøren har faaet den populære skuespiller til at gaa på en vildmand, tværtimod er fyrtårnet sikker paa en solid sukses som kanibal.  Det er en del af denne film der i sommer blev optaget ude paa Møns Klint, og hvorunder "fyrtaarnet", med almindelig tilslutning fra de talrige sommergæsters side, agerede vildmand ved Hunosøens brædder.


 
Til den første Olsenbande-film brugte man flere locations rundt om på Møn. Selv om der ikke er nævnt stedsnavne, kan man genkende adskillige landskaber, blandt annet vejkrydset Kostervej/Æblenæsvej og Fanefjord Skov, og ingen er vel i tvivl om at når Egon til sidst går ombord i færgen, så er det Ida ved Bogø Færgeleje.

Klik på billedet.

 Sommeren 2006: Filmselskabet Zentropia indspiller spændingsfilmen "Ekko", med Kim Bodnia i hovedrollen.  
   
   
   
Også flere TV-produktioner er lavet på Møn - blandt andet har Kaj og Andrea været på badeferie ved Ulvshale Strand.  I TV-serien Landsbyen, komme man også genkende mønske landskaber.
Dette er bare en begyndelse - det tager nogen tid at grave frem oplysningerne, og har du oplysninger eller billeder som kan bruges på denne side vil jeg være meget glad for et tip.  Send en e-mail til mig - klik på linket til højre.